• Tjek emballagen. Får dit barn flaske, så start med at tjekke, om erstatningen er blandet præcist som anvist på pakken.

• Skift mærke. Får barnet modermælkserstatning, så prøv at skift e mærke. Måske kan dit barns system bedre fordøje en anden sammensætning.

• Se tiden an. Hver gang dit barn er i en overgangsperiode fra eksempelvis ammemælk til komælk eller fra grøntsagsmos til rugbrødsmadder, kan det godt give lidt hård mave i en kortere periode. Giv tilvænningen lidt tid.

• Babymassage. Fordel lidt olie på fingerspidser og håndflader og masser barnets mave omkring navlen i urets retning. Ikke for hårdt. Blidt og behageligt. Hold inde, hvis barnet ikke kan lide det.

• Babysvømning, babygymnastik, cykelbevægelser med babyens ben – kort sagt alle former for fysisk aktivitet sætter gang i fordøjelsen, fordi tarmene ganske enkelt bliver rørt.

• Et varmt bad. Virker afslappende.

• Lidt ekstra væske i form af vand eller kamillete mellem måltiderne. Måske mangler barnet blot væske.

• Mere grød, frugtmos og grøntsagsmos (forudsat barnet er modent til det). Det er fiberrigt og godt mod forstoppelse.

• Er forstoppelsen alvorlig, så tal med din læge eller sundhedsplejerske om det, og få anvist et godt afføringsmiddel.

• Forstoppelse hos større børn kan skyldes manglende motion, for raffineret mad, væskemangel eller for meget mælk. Prøv at skrue ned for mælken, og skru op for vand, motion og grovere kost.

• Zoneterapi.

• Vær opmærksom på, om der sker større forandringer lige nu i dit barns liv, hvilket også kan give forstoppelse. Skal I ud at rejse? Ligger I i flytterod? Skift er barnet institution?

• Bær dit barn tæt mod kroppen. I favnen har børn og slyngebørn en god fordøjelse og meget sjældent kolik.

Kilder: Apoteket, Jordemodercenter og Barnets sygdomme af Jerk W. Langer.

Se også:
Opskrifter på mos
Bleudslæt
Min baby har aldrig brugt ble
Tjek babys ble