DDT, PCB, dioxiner, bromerede flammehæmmere. Det er navnene på nogle af de kemikalier, som ho¬ber sig op i vores krops fedtlag – og bliver der hele livet. Kemikalier, som der er stor sandsynlighed for, at du giver videre, når du ammer dit barn.
En tysk undersøgelse viser, at ammebørn har fire-seks gange så meget af de giftige stoffer PCB og DDT i deres blod ved seks-ugers-alderen end flaskebørn.
– Niveauet af forskellige giftstoffer stiger kraftigt i de første tre-fire måneder af barnets levetid, så barnets blod får samme koncentration, som der er i moderens blod. Ammer man ud over de fire måneder, øges koncentrationen til at være hø¬jere end hos moderen, viser undersøgelser. Det er dog ikke ensbetydende med, at man slet ikke skal amme, for det har også mange fordele, understreger Allan Astrup Jensen, der i en årrække har fulgt videnskabelige resultater af miljøets betydning for modermælkens sundhed og har fungeret som rådgiver for EU-kommissionen, verdenssundhedsorganisationen WHO og Sundhedsstyrelsen om modermælksforurening.

Forurenetmodermælk
Undersøgelser peger på, at kemikalierne i din krops fedtlag formentlig er med til på sigt at give hormonforstyrrelser, påvirke vores stofskifte og kan være en medspiller til sygdomme som kræft og type 2-diabetes. Modermælkens fedt stammer fra det fedtlag.
Når man måler din krops kemikalier, måler man mængden i dit blod. Og fordi koncentrationen af fedt i modermælk er cirka 10 gange højere end koncentrationen af fedt i blod, så vil kemikalierne fra fedtlaget tilsvarende være højere i modermælken end i dit blod.
Kemi i generationer
Kemikalier optages ikke alene tidligt i livet. Din nyfødte datter kan også give de stoffer, hun får fra dig via modermælken videre til sit barn en gang.
– Faktisk kan man fra generation til generation overføre de ophobede kemikalier, fortæller Allan Astrup Jensen, der i dag er teknisk chef ved instituttet FORCE Technology, der blandt andet arbejder med miljøproblemer.

Stop ved 4 måneder
– Stop med at amme efter fire måneder. Ulemperne ved at amme efter de fire måneder bliver ikke længere opvejet af fordelene, vurderer Allan Astrup Jensen og fortsætter:
– Det kan umuligt være sundt for et barn at have langt højere koncentrationer af giftstoffer i blodet end hos moderen, siger han, der godt er klar over, at hans forslag er i strid med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, der lyder på minimum seks måneders amning.
– Men det er ikke acceptabelt for et samfund, hvis man ikke kan amme trygt, mener han.

Ingen ændringer på vej
Sundhedsstyrelsen har foreløbigt ingen planer om at ændre på anbefalingerne.
– Vi har ikke på nuværende tidspunkt tænkt os at begrænse amningens varighed. Det er rigtigt, at for eksempel i forbindelse med allergi har man kun dokumentation for amningens positive effekter de første fire måneder. Omvendt er der ikke nogen dokumentation for, at de sidste to måneders amning skulle give skadelige effekter. Tværtimod, så stimulerer amningen blandt andet barnets immunsystem, og børnene får for eksempel færre infektioner, så længe de bliver ammede, forklarer overlæge i Sundhedsstyrelsen Christine Brot.
– Men vi følger løbende forskningen på området og indhenter rådgivning fra førende eksperter. Og vi vil tilpasse vores anbefalinger, hvis der kommer afgørende ny viden, siger hun.

Kosten som den store synder
Imodsætning til, hvad man skulle tro, så er den største kemikaliesynder kosten. Giftstoffer, der nedbrydes langsomt, bliver mere og mere koncentrerede gennem fødekæderne og ender til sidst i fedtet i mejeriprodukter, kød og fisk.
Allan Astrup Jensen anbefaler, at du som gravid og ammende – eller hvis du vil være gravid – undgår fede fisk, og specielt fisk fra Østersøen, der er særligt forurenet med miljøgifte.
– Det er et dilemma, for fisk er jo sundt, men jeg ville hellere spise D-vitamin, siger Allan Astrup Jensen.
Han anbefaler også at holde sig til økologiske produkter.
– Der er færre giftstoffer, blandt andet fordi foderstoffet til dyrene er bedre kontrolleret. Men også her er der undtagelser. For eksempel har undersøgelser vist, at der kan være et højere niveau af dioxin i økologiske æg i forhold til buræg, forklarer Allan Astrup Jensen, der anerkender, at man aldrig helt kan undgå stoffer.
– Problemet er, at der hele tiden kommer nye stoffer til, som skaber nye problemer, så det er en konstant udfordring, lyder det fra Allan Astrup Jensen.

 Se også:
Dokumentation: Allan Astrup Jensens holdning til amning efter fire måneder
Sundhedsstyrelsens holdning til Arne Astrup Jensens udtalelser om amning efter fire måneder
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om amning

Hvad mener du?
Hvor længe bør man amme?
DELTAG I DEBATTEN VED AT SKRIVE I KOMMENTARFELTET NEDENFOR...

Kommentar

  • 06. juli 2009 - kl. 13:34
    Jeg er helt enig med Allan Astrup, da jeg fik min sön for 24 år siden, anbefalede min laege at amme min sön ikke mere end 4 måneder. og begrundelsen var bl.a. det samme som Allan Astrup siger.
  • 06. juni 2009 - kl. 12:35
    jeg syntes man skal amme så længe man kan da jeg syntes det er noget fis med gift stoffer når man ammer .kvinder har ammet i flere tusne år så det må være op til hvad man selv syntes er rigti eller forkert
  • 29. maj 2009 - kl. 11:02
    Vil du give dit barn komælk, når det er fire måneder gammelt? Jeg ville give det modermælkserstatning, som børn, der ikke bliver ammet, ikke tager skade af. Hvis du måler indholdet af stoffer i et barn, der er ammet og sammenligner det med indholdet af stoffer i et barn, der har fået modermælkserstatning, så er forskellen iøjnefaldende. Der er altså langt flere kemikalier i de børn, der ammes, sammenlignet med dem, der får modermælkserstatning. Desuden er der er forbud på vej mod bispenola-A, der er det stof, som kan frigives fra sutteflasker lavet af plastik. Og de private virksomheder er også opmærksomme på problemet. Coop er for eksempel ved at udfase de sutteflasker, som indeholder stoffet. Så... argumentet med, at sutteflasken og modermælkserstatningen afgiver stoffer er ikke et afgørende argument. Spørgsmålet er som sagt heller ikke om amningen er godt eller skidt, men om amningens positive effekter stadig overskygger amningens potentielle negative effekter efter fire måneder.
  • 29. maj 2009 - kl. 11:02
    Om AAJ er mere eller mindre troværdig, end Sundhedsstyrelsens eksperter? Han har undersøgt en række forhold – og han er ikke alene om det. I vejledningen til Sundhedsplejerskerne, som Sundhedsstyrelsen selv har udgivet, bliver der udtrykt bekymring om indholdet af stoffer i modermælken. Og den citerer selv en undersøgelse foretaget af en anden ekspert i modermælkserstatning for at: Amningens positive effekter er givetvis størst ved lav belastning med miljøgifte (Grandjean, 2004). Alligevel ender den med at konkludere, at der ikke er grund til at begrænse anbefalingen om længden af amningen. Og det på trods af, at netop længden slet ikke bliver diskuteret i håndbogen. For hvis den positive effekt af amning overfor allergi kan bevises efter fire måneders amning, så er der måske ikke nogen grund til at amme i 12 måneder. Men det vælger Sundhedsstyrelsen altså at negligere.
  • 29. maj 2009 - kl. 11:01
    Med hensyn til at børn skulle blive klogere, så er det bevist, når man tager højde for socioøkonomiske effekter. Men tager man i stedet højde for mødrenes IQ, så er det ikke bevist. Sundhedsstyrelsen vælger at læne sig op ad WHOs valg, der sværger til at tro på at det har en effekt, mens USA vælger at sværge til at det ligeså godt kan være moderens gunstige gener, der ligger til grund for børnenes IQ. I bund og grund kan man ikke konkludere, at modermælk gør børn klogere – det kan ligeså godt skyldes gener. Et forhold som Sundhedsstyrelsen selv er bevidste om – de skriver det i håndbog for sundhedspersonale side 18.
  • 28. maj 2009 - kl. 20:14
    Vi ved jo at modermælk indeholder en lang række gavnlige stoffer - børn der ammes længe får et stærkt immunforsvar, de bliver generelt klogere og kan opnå beskyttelse mod en lang, lang række sygdomme, som generelt er meget problematiske i vores samfund. Så jeg ville nok lige klappe hesten inden jeg stak min baby noget komælk ( som også indeholder forurening) via en flaske (som også kan være forurenende...) når jeg så ville snyde mit barn for alle de gavnlige stoffer fra modermælk, som barnet ingen chance har for at få i øvrigt. Selv om vi er blevet meget bedre til at designe mme, så er det langt fra det samme som at få modermælk - modermælk er en levende væske - lidt ligesom moderens blod, der går ind og interagerer aktivt med barnet - bl.a. dets immunforsvar. Der skal meget vægtige grunde til at hindre en mor i at amme. Den dokumentation har AAJ netop ikke. Så ville Sundhedsstyrelsen ikke kunne sidde hans udsagn overhørigt som de ganske roligt gør nu! God amning!
  • 28. maj 2009 - kl. 20:10
    Selv om forurening af modermælken er uønsket, er niveauet af forurening beskeden og udgør ikke en sundhedsfare for barnet. Det er vigtigt at begrænse forureningen – ikke at begrænse amningen. Sundhedsstyrelsen har derfor konkluderet – i overensstemmelse med internationale vurderinger – at kvinder trygt kan fortsætte med at amme. Citat Sundhedsstyrelsen. Pointen er jo at AAJ har en personlig teori om at konc. af stofferne i modermælk er farlig, men han kan jo på ingen måde bevise det. Sundhedsstyrelsen siger jo derimod at konc. m.h.p. amning er så lille, at det overhovedet ikke berettiger nogen som helst begrænsning af amningens varighed. Som nævnt findes stofferne også i komælk - som nævnt især i mejeriprodukter (kød og fisk), så AAJ glemmer at sige, at man altså på ingen måde undgår stoffer hvis man ophører med amning for tidligt. Spørgsmålet er om forskellen i konc. mellem komælk og modermælk overhovedet berettiger, at stoppe amning for tidligt, når man ved hvor mange gavnlige stoffer der er i modermælk-
  • 28. maj 2009 - kl. 19:59
    Vi ved jo ikke nok om ham der eksperten Allan Astrup Jensen, synes jeg. Han er åbenbart ikke en person, som Sundhedsstyrelsen tager specielt seriøst. I øvrigt så har jeg læst, at det er ganske små mængder af de her stoffer, der overføres til barnet, og det skønnes ikke at være så farligt, så det opvejer fordelen ved amning. Jeg synes AAJ´s udmeldinger virker lidt utroværdige og lidt hysteriske - ja selv om han er en mand:0) - fordi det jeg har læst er, at koncentrationen af de her stoffer er meget lille - selv i modermælk. Det er jo det der tæller i sidste ende. Det virker altså som AAJ´s egen hjemmestrikkede teori, om konc. af stofferne er "giftig" eller ej. Han nævner intet om grænseværdier - og det er jo det der er vigtigt. I øvrigt findes stofferne jo overalt, også i komælk, som mme jo er baseret på - så man undgår ikke, at barnet får stofferne fordi man giver flaske - i flasker er der også fundet stoffer som afgives til baby som mistænkes for at være hormonsforstyrrende m.m....Sådan kan man jo blive ved.
  • 28. maj 2009 - kl. 13:43
    Amning i fire måneder er alle enige om er godt. Det er amningen udover de fire måneder, der ikke kun er godt. Bryster er naturlige, ja, men det er de stoffer, som vi har brugt i løbet af de seneste 50-60 år ikke. Flere af dem har vist sig at være skadelige på lang sigt, ligesom flere af dem stort set kun nedarves via modermælken, fordi de for længst er blevet forbudte. Så det hjælper ikke at spise økologisk - det hjælper at stoppe med at amme efter fire måneder. Det vil jeg gerne vide, så jeg selv kan tage stilling til det.
  • 28. maj 2009 - kl. 13:40
    Amning i fire måneder er alle enige om er godt. Det er amningen udover de fire måneder, der ikke kun er godt.
  • 28. maj 2009 - kl. 12:08
    Amning er mere end blot mælk. Kontakten ved amning er også helt fantastisk og den vil jeg ikke undvære. Trygheden er vigtig. Jeg har selv tre børn, som alle er blevet fuldt ammet et ½ år og herefter delvis ammet frem til 10 måneder. Så må jeg jo som mor tage ansvaret for, hvad jeg selv putter i munden, således mælken er bedst mulig. Vi er vel blevet udstyret med bryster for at kunne bruge dem.
  • 28. maj 2009 - kl. 11:53
    Det er jo en total faliterklæring globalt set... Tænk at det er kommet så vidt, at man ikke længere kan amme sit barn. Det burde jo få alle op af stolene, og gøre noget ved de forbandet industriprodukter.. Er sikker på der i de fleste tilfælde vil være en alternativ måde, selvfælgelig mere bekostlig ja. Og det er der sikkert virksomhedder der ikke har råd til.. men hvad er det op imod, at vi bliver proppet med gift... Man bliver jo fristet til at sige, hvad skal børn også i denne verden.......SÅ GØR DOG NOGET sundhedsminister + EU........Mor til 3....
  • 28. maj 2009 - kl. 11:12
    Jeg synes, at man skal overveje hvordan man lever op imod amningen - selv spiser vi 90% økologisk, og bruger svanemærket produkter for at undgå paraben mv. men de finder hele tiden på noget nyt vedr. amning mv. så man må bare gøre det man selv føler er korrekt. Det er da ikke mere end et par år siden, at der var alarm over alle de blødgørende stoffer der var i flasker som blev overført til børnene! *s*
  • 28. maj 2009 - kl. 10:28
    Jeg synes selv, at man skal vælge, hvor længe man vil amme. Og i hvert fald ikke få dårlig samvittighed, hvis man vælger at stoppe efter 4 måneders amning. Foretrækker selv at vide alt, så jeg ka ta stilling. Det behøver Sundhedsstyrelsen ikke gøre for mig - også selvom Sundhedsstyrelsen åbenbart ikke har tillid til, at jeg selv kan vurdere, hvor længe det er godt for mit barn at blive ammet, hvis jeg får at vide at modermælk ikke kun er godt... Er faktisk lidt ærgerlig over det.
Kom til FEMINA livsstilsmesse!
Terminsberegner Angiv den første dag i din sidste menstruation.
Slik til børn?
Slik

Er det ok med slik og kage til børn på hverdage?

Er det ok med slik og kage til børn på hverdag?
Fast ugentlig slikdag
Kun ved fødselsdag og fest
Ja, jeg har opgivet at sige nej
Nej!
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk