I dag er det 100-års dagen for kvindernes internationale kampdag. Men er der noget at kæmpe for? En ny undersøgelse af kønsrollerne i hjemmet taler sit eget tydelige sprog.

Selvom vi befinder os i 2010 er det stadig primært kvinderne, der står for tøjvask, forældremøder, rengøring og de daglige indkøb.

Det viser en undersøgelse fra Analyse Danmark foretaget for Nyhedsbrevet 3F.

Blandt 1430 adspurgte 3F´ere svarer 47,3 procent af kvinderne, at det overvejende er dem, der tager turen til supermarkedet for at handle ind mod 18,2 procent af mændene.

Kvinderne vælger det selv

Endnu værre står det til, når det gælder rengøring i hjemmet. Her svarer 60 procent af kvinderne, at det stort set er deres job.

Ofte foregår den hjemlige dyst for ligestilling dog med tavse sværdslag eller stiltiende accept. Og måske handler det også om  'kvinde-kontrol':

- Mange kvinder orker ikke at se, at mændene blander en rød sok med det hvide vasketøj, så er det nemmere at vaske selv. Og mange kvinder vælger selv at stå i køkkenet og bage med ungerne, fordi det er hyggeligt, siger lektor og Karen Sjørup, der forsker i ligestilling.

Hun pointerer, at mange af husstandens praktiske opgaver bliver et kvinde-job, fordi kvinderne oftere får tidligere fri end mændene. Og at mændene kommer mere i sving på "hjemmebanen", når det er weekend.

Fynske mænd topper

Trods den lave deltagelse i de huslige pligter blandt mændene, viser undersøgelsen store udsving rundt omkring i landet.

De fynske mænd er blandt andet bedre til at hjælpe med rengøringen end de sjællandske og jyske mænd, mens midtjyske mænd er bedre end resten af deres landsmænd til at få hentet børnene.

Tal fra undersøgelsen

Hvem gør rent i hjemmet?

• Kvinder: Kun mig: 21,7 % / overvejende mig: 38,3 %
• Mænd: Kun mig: 1,5 % / overvejende mig: 10,2 %

Hvem vasker tøj?

• Kvinder: Kun mig: 51,2 % / overvejende mig: 27,2 %
• Mænd: Kun mig: 1,5 % / overvejende mig: 9,4 %

Hvem står for indkøb?

• Kvinder: Kun mig: 17,2 % / overvejende mig: 47,3 %
• Mænd: Kun mig: 1,9 % / overvejende mig: 18,2 %

Hvem går til forældremøder i skole/institution?

• Kvinder: Kun mig: 9,2 % / overvejende mig: 11,1 %
• Mænd: Kun mig: 1,3 % / overvejende mig: 2,6 %

Kilde: Nyhedsbrevet 3F

         
         Køb stofledninger i hippe farver: 125 kr. i mamashoppen 

       
         Test dig selv: Hvilken type mor er du?











 













Kommentar

Kemi-knuseren

Er der skadelige stoffer i din creme eller shampoo? Slå dine plejeprodukters indhold op i kemi-knuseren.

Kemi-knuseren indeholder kun naturlige og syntetiske stoffer, der er skadelige eller mistænkt for at være det. Den opdateres jævnligt, men er kun vejledende.

Shop.dk
Terminsberegner Angiv den første dag i din sidste menstruation.
Fødsel
Er du (eller var du) bange for at føde?
Ja - så jeg har valgt at få kejsersnit
Ja - men det skal nok gå
Nej - jeg skal nok klare det
Andet
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk