Mange på nærvær

Jeg kæmper! Lad det være sagt med det samme. Jeg kæmper med at lægge en dårlig vane fra mig. Jeg bliver lokket af min dårlige vane, fra jeg står op om morgenen, til jeg lukker mine øjnene om aftenen. Den ligger på mit natbord, den er altid med mig i min taske eller i min lomme, og hvis jeg har glemt den et sted, kan jeg næsten ikke fungere.


Min mobiltelefon er gået hen og blevet en superdårlig vane hos mig. Så meget, at jeg ikke bare kan have den liggende stilfærdig derhjemme i weekenden uden lige at trykke på den, når jeg går forbi, for at tjekke om der er tikket noget “vigtigt” ind.


Det æder min sparsomme tid op, forstyrrer mine tanker, og frem for alt må jeg indse, at den tager fokus fra mine børn. Helt ærlig, hvor lækkert er det at vokse op med forældre, der prioriterer en s… telefon højere end en selv? Det skal da nok resultere i en betydelig psykologregning og et gevaldigt knæk i selvværdet, hvis jeg fortsætter med min dårlige vane.


Pludselig står det lysende klart for mig, at det jo er en form for afhængighed, jeg slæber rundt med i lommen. Den sørger for at stimulere mig maksimalt, og hvis der ikke bipper beskeder ind til mit fallerede ego, kan jeg altid selv skynde mig at sende en sms ud til nogen, i håb om at få lidt liv på linjen.


Mine børn har set mig vælge telefonen frem for dem. De ser mig jævnlig med ansigtet dybt begravet i telefonen, opmærksom på noget derinde, men helt fraværende over for dem.


Jeg kan jo hurtigt lægge to og to sammen og male et knap så kønt maleri af mine børn, når de bliver store nok til selv at vælge mobilen over mig. Så tror jeg ærligt talt, jeg fortryder, at jeg ikke lyttede mere til dem og fik slukket den helt igennem ligegyldige telefon.


Om 20 år vil folk forarges, når vi taler om dengang, hvor vi bare brugte vores mobiltelefon overalt. Foran børnene, til fester, hvor værtsparret havde gjort meget ud af festen, men alle sad og gloede i deres telefon eller i bilen med børnene på bagsædet … ja, præcis som med cigaretter for 20 år siden. Men ikke nok med det – vi tilbyder også vores børn at blive medafhængige ved hurtigst muligt at give dem deres egen telefon. Så kan vi nemlig være fraværende sammen.


Så nu skal det stoppe. Fra og med sidste uge har jeg slukket min telefon fra det øjeblik, jeg kommer ind af døren derhjemme. Vi har sat et skilt op i entréen, hvor der står ‘Nærværszone, læg din mobil her’. Når børnene er lagt i seng, tjekker jeg mobilen, om der skulle være sket noget helt vanvittigt vigtigt og fantastisk, og ellers er den slukket, indtil jeg sidder i toget næste morgen på vej på arbejde igen.


Og for mit vedkommende må jeg sige, at jeg har fået nogle større knus, nogle bedre snakke og en roligere hjerne i løbet af den uge. Så nu håber jeg bare, at jeg ikke falder i og begynder igen.

Her kan du læse mere om Frida og hendes familie

Relaterede artikler
Mor

Find tid til motion i en travl hverdag med børn

Det kan være svært at finde tid til motion i en hverdag med børn, arbejde, familie, venner…
Børnefamilie

Sådan lærer du at putte børn ude til jul

Det er hyggeligt at besøge venner og familie til jul og det gør det væsentlig nemmere, hvis man kan putte sine børn på sofaen. Få netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansens råd til, hvordan du får dit barn til at sove ude.
Tumling 1-3 år

Børn skal vænnes fra feriesengetider nu

Det tager tid at vænne børn fra at gå sent i seng i ferien. Se hvordan du gør det skånsomt
Børnefamilie

10 pengefejl forældre gør over for børn

Børn kopierer deres forældres handlinger – også når det kommer til at håndtere penge.
Børnefamilie

Forældre - sådan sikrer du bedst dine børn

Få styr på hvordan du sikrer din børn i fremtiden bedst muligt. Magasinet Mor guider dig til hvordan.
Børnefamilie

Børn har brug for ro i ferien

Efterårsferien behøver ikke være pakket med aktiviteter. Børn har brug for ro, siger ekspert
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk