Annonce: Gode råd til at gøre din amning lettere

Af Redaktionen

Modermælk indeholder al den næring, som et barn skal bruge for at vokse og udvikle sig i sine seks første måneder. Den eneste undtagelse er D-vitamin. Derfor anbefaler man, at barnet får D-vitamintilskud, fra det er 14 dage gammelt, til det fylder 2 år.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at barnet fuldammes i de første 6 måneder og derefter ammes delvist, indtil det er 1 år (gerne længere), hvis mor og barn trives med dette.

Skræddersyet til dit barn

Modermælken har en unik sammensætning, som passer til netop dit barn, og den indeholder antistoffer, som mindsker risikoen for forskellige typer infektioner.

I takt med at barnet vokser, ændres modermælkens sammensætning. Mælkeproduktionen stimuleres af, at barnet sutter på brystet, og jo oftere barnet sutter, desto mere mælk dannes der. Derfor er det vigtigt, at du ikke lader klokken styre amningen, men i stedet lader barnets behov styre. Så tilpasser mælkemængden sig efter barnets behov. 

Mange nybagte mødre oplever, at de ikke får nok information og hjælp til at komme i gang med amningen. Du kan altid henvende dig til sundhedsplejersken for at få vejledning og støtte. 

Amning kræver øvelse - hver gang

Hvis du vælger at amme dit barn, skal du huske, at både du og dit barn er nybegyndere og har brug for tid til at øve jer sammen.

Selvom du har ammet før, er alle børn forskellige, og man har brug for at lære sammen. En del børn vil spise fra begge bryster under et måltid, mens andre børn er mætte, efter de har spist fra ét bryst. 

Den fede og kalorieholdige mælk kommer i slutningen af amningen, så sørg for at tilbyde dit barn mad, indtil barnet selv viser, at han/hun er mæt og ikke vil have mere at spise.

Find den rigtige ammestilling

Det er vigtigt, at barnet har ordentligt og korrekt fat om brystet, når du ammer. Der er forskellige ammestillinger, og du kan frit vælge den, der føles bedst for dig og dit barn.

Her får du nogle generelle tips:

• Læg barnets mave mod din egen mave, og sørg for, at barnets næse ikke bliver trykket ind mod brystet; næsen skal være fri. Barnet skal gabe stort omkring hele areola og ikke kun selve brystvorten.

• Sørg for at føre barnet til brystet og ikke omvendt. Vent, indtil barnet gaber stort og viser, at det er parat til at spise.

• Lad gerne barnet ligge hud mod hud sammen med dig. Det stimulerer mælkeproduktionen.

Gør din amning lettere

MAM har udviklet produkter, som gør amningen lettere. Ligesom alle MAMs øvrige produkter er de udviklet i samarbejde med lægefaglige eksperter med det formål at gøre den første tid med små børn lidt lettere.

MAMs ammesortiment omfatter en praktisk og brugervenlig manuel brystpumpe, ammebrikker, som beskytter sårede brystvorter, ammeindlæg med høj sugeevne og sågar hygiejniske opbevaringsbeholdere til modermælk.

MAM Brystpumpe er enkel at anvende og nem at samle, når du skal bruge den. Pumpen består af fire dele og passer sammen med MAM Easy Start Anti-Colic-flasken:

Sugestyrken er nem at justere ved hjælp af det lille hjul på siden ved håndtaget. Du kan også skrue en MAM Storage Solution på den nederste del af MAM Easy Start Anti-Colic-flasken, så modermælken løber direkte ned i beholderen. Så kan du på en enkel og hygiejnisk måde opbevare modermælken, indtil den skal bruges. 

Derfor er en brystpumpe rar at have 

Det kan være praktisk at have en brystpumpe derhjemme, når du ønsker at pumpe modermælk ud. Der kan være flere årsager til, at du har behov for at pumpe modermælk ud, for eksempel at:

• det gør ondt at amme

• du vil give barnet modermælk, men ikke kan eller vil amme

• du vil lade en anden give barnet mad

• du vil stimulere produktionen af modermælk

• du har brug for at lette trykket, fordi brysterne er ømme og spændte

Der kan være mange andre årsager - og så kan det være rart at have en lille og praktisk manuel brystpumpe ved hånden!

Her kan du købe MAMs praktiske brystpumpe over nettet >>