Naturlig fødsel vs. kejsersnit - de største forskelle

Mandag d. 10. november 2014 - af Trine Fisker, Newsdesk, Aller Media, Foto: All Over Press

Ni måneder efter et barn er blevet undfanget, og fosteret er vokset fra en næsten usynlig prik i livmoderen til et færdigudviklet spædbarn, så skal barnet hjælpes til verden.

Og der er to veje ud af livmoderen. Den ene er den naturlige vej, der går ned gennem moderens skede, der ved hjælp af hormoner og veer har udvidet sig så meget, at barnet kan presses ud. Den anden vej ud i virkeligheden går gennem maven. Og der kan være flere grunde til, at en kvinde får foretaget et kejsersnit. Det kan enten være fordi, der opstår noget akut i løbet af fødslen. Der kan også være nogle mekaniske årsager, hvis barnet eksempelvis ligger forkert. Eller også kan det være et ønske fra kvindens side.

Ofte andengangsfødende
- Når man taler om et ønske fra moderen, så er der ofte tale om andengangsfødende, der har haft en voldsom oplevelse i forbindelse med sin første fødsel, og som derfor får et kejsersnit på maternal request. Der er altså tale om følelser i stedet for en medicinsk begrundelse. Det er vigtigt at understrege, at der ikke nødvendigvis er tale om en voldsom fødsel set fra fagpersonerne, men derfor kan et maternal request stadig være meget relevant, siger Lea Toft, der er jordemoder ved jordemoderhuset.com til Alive.dk.

Og selv om både den naturlige fødsel og et kejsersnit ender med, at forældrene møder deres barn for første gang, så er der stor forskel på de to typer fødsler. Både for moderen, men i høj grad også for barnet.

Naturlig fødsel presser vand ud af lungerne
Ser man det fra barnets side, så er der en langt større risiko for, at barnet skal på neonatal-afdelingen efter et kejsersnit.

- Et barn, der bliver taget ved kejsersnit, har en forhøjet risiko for at få vejtrækningsproblemer, der kan betyde, at barnet skal på neonatal-afdelingen, hvor barnet modtager en behandling, der hjælper med at få lungerne til at folde sig ud. Man mener, at luftvejsbesværet opstår, fordi et barn, der bliver taget ved kejsersnit, ikke bliver udsat for det stresshormon, som moderen udskiller i forbindelse med en naturlig fødsel, forklarer Lea Toft fortsat.

Hun peger også på det faktum, at en naturlig fødsel er med til at presse rester af fostervand ud af spædbarnets lunger.

- Det sker helt naturligt, når et barn presses ned gennem kvindens fødselskanal, siger hun.

Naturlig fødsel gavner immunforsvar
Og det er ikke det eneste, der sker, når en kvinde presser sit nyfødte barn ned gennem bækkenet og ud i virkeligheden.

- En naturlig fødsel har en meget gunstig effekt på barnets immunforsvar. De nyfødte børn bliver nemlig udsat for de naturligt forekommende bakterier, der er i fødselskanalen. Bakterierne går simpelthen over på barnet, og tricker immunforsvaret. De bakterier bliver et barn, der bliver forløst ved kejsersnit, ikke udsat for, da et kejsersnit foregår i et sterilt miljø, og det er altså en konsekvens, der kan række ind i barnets fremtidige liv, siger Lea Toft, der understreger, at bakterierne er helt naturlige, og at det ikke har noget at gøre med, at kvinden er beskidt.

Der er ingen smertefri måde at føde
Men det er ikke kun for det nyfødte barn, at der er forskel på en naturlig fødsel og et kejsersnit.

- Der er ikke nogen smertefri måde at føde på. Ved en naturlig fødsel gør kroppen det, den er skabt til, og det er forbundet med en meget intens smerte her og nu, mens smerten ved et kejsersnit i høj grad er efter fødslen. Rigtig mange kvinder, der har fået foretaget kejsersnit er besværet i lang tid efter. De må eksempelvis ikke bære mere end det nyfødte barn, og så skal man ikke glemme, at de er operationspatienter. De er blevet skåret op, og det betyder, at der er en infektionsrisiko, og den risiko stiger proportionelt med kvindens vægt, forklarer hun og fortsætter:

- Hvis man føder naturligt, er der i princippet ingen begrænsninger efter fødslen. Man kan selvfølgelig være øm og træt, men det er vigtigt at understrege, at man altså ikke er operationspatient, og der er en stor forskel, siger Lea Toft.

Der er dog nogle af kvinder, der føder naturligt, der alligevel ender som operationspatienter, og det er de kvinder, der brister så meget, at de skal opereres sammen igen.

- Der er dog evidens for, at man faktisk kan gøre noget for at forebygge bristninger, siger Lea Toft, og nævner blandt andet fødselsforberedelse og massage af mellemkødet.