Hvordan har din graviditet været indtil nu?
Jeg har det godt, men har været mere træt. Min graviditet har været præget af, at jeg efter Conrad har haft to aborter, så i de første 12 uger var jeg hele tiden bange for, at det skulle gå galt igen. Min bekymring for, om barnet mon har Downs syndrom (mongolisme), har også fyldt en del. Risikoen stiger ekstremt efter de 41 år, og jeg har ikke fået taget moderkagebiopsi, fordi mine tal ved nakkefoldsscanningen var meget fine.

Hvad er den største fysiske forandring?
I begyndelsen havde jeg kvalme, og det gik direkte over i halsbrand, så jeg sover dårligt den første halvdel af natten. Det sværeste er nok mavens størrelse, der gør det svært at komme ind og ud af bilen og at bukke sig efter noget på gulvet. Jeg kan simpelthen ikke nå ned til strømperne, og trusserne må jeg tage på med benet ud til siden og et ben ad gangen.

Hvordan har du det med, at din krop måske forandrer sig?
Jeg er ligeglad. Min krop bliver brugt, som den er beregnet til. Jeg betragter den som en vært, og behandler den godt, og så jeg skal nok finde ud af at få den tilbage i facon igen. Under sidste graviditet tog jeg 26 kilo på og var også ligeglad. Jeg ved, at jeg ikke skal have flere børn, og jeg er en meget fokuseret og fysisk aktiv person. Jeg har løbet maraton og kan allerede nu se mig selv løbe igen. Det er noget, jeg gør, når jeg beslutter mig for det.

Hvad er anderledes fra din første graviditet?
Jeg kan mærke, at jeg ikke har så meget styr på udviklingen, og hvilken uge jeg er i. Da jeg ventede Conrad, fulgte jeg meget mere med. Måske er det, fordi jeg ved, hvordan det er, måske fordi jeg har Conrad, som jeg også skal tage mig af. Vi er meget fokuserede på at drage Conrad med ind, fordi han nu har været enebarn i så mange år og er så stor, som han er. Det var ham, der fortalte bedsteforældrene om graviditeten. Jeg lever meget mere sundt under denne graviditet, fordi vi har Conrad og et familieliv, hvor vi spiser sund aftensmad kl. 18.

Hvilke tanker gør du dig om din alder og din graviditet?
Jeg føler mig ikke for gammel til at få børn. Nu har jeg meget mere ro, overblik og overskud, end da jeg var 30. Jeg kender mig selv supergodt og har stor livserfaring. Jeg føler heller ikke, at jeg har en masse, jeg skal nå, samtidig med at jeg har babyen. Jeg har kørt karriere, og jeg har nydt arbejdet i fulde drag, men har valgt at drosle ned på det, selv om det er svært at være selvstændig erhvervsdrivende og få børn. Min mor var 39 år, da hun fik mig, så nu er hun 81. Jeg tænker da over, at der er en risiko for, at jeg bliver en gammel bedstemor, og det er da en af ulemperne, fordi du i den alder ikke kan så meget som en på 60 år. Men ser jeg på min mor, kan hun så meget andet, som er lige så meget værd.

Læs også:
Gravid i 20'erne
Gravid i 30'erne
Gravid for første gang