Som 30-årig stod Lene Jensen over for valget mellem at beholde sin mand gennem 10 år og at få sit eget barn. Hendes mand havde nemlig et barn fra et tidligere ægteskab og ville ikke have flere. Hun valgte manden. Da hun var 37 år, forlod manden hende for en julefrokostaffære.
– Jeg var virkelig rystet, for jeg havde aldrig før prøvet at bo alene, og nu skulle jeg bygge et nyt liv op, fortæller Lene, der igen mærkede sin lyst til at få børn.

Mislykkede fertilitetsforsøg
Efter et par mislykkede forsøg med en donor kontaktede Lene Dansk Fertilitetsklinik, der undersøgte hende og konstaterede, at hun havde masser af æg, og at hun havde ægløsning.
Lenes første forsøg med inseminering blev starten på en endeløs række af fertilitetsforsøg, som ikke gav noget resultat. Da hun blev undersøgt igen, viste det sig, at hun kun havde ægløsning i fire timer.
– Jo flere forsøg man gennemgår, jo mere brændende ønsker man sig det barn. Så det var virkelig hårdt, den dag min eksmand ringede og sagde, at han ventede tvillinger med julefrokostaffæren, og jeg igen havde fået et negativt svar. Da Lene havde brugt 65.000 kr., besluttede hun sig for at gøre et sidste forsøg på at blive gravid – og endeligt skete det.

Skal barnet ligne far eller mor?
Som gravid går Lene nu rundt og forbereder sig på at blive mor med alle de tanker, man har, når man venter et barn.
– Inden jeg blev insemineret, havde jeg tænkt mig, at donoren skulle være en sort mand. Men det frarådede Dansk Fertilitetsklinik mig, fordi faderens gener kan slå meget igennem. Eftersom jeg er alene, er det bedst, at barnet ligner mig, så det har en at identificere sig med. Så jeg fandt en mand, der ligner mig, bortset fra at han er høj og slank, siger Lene. Hun håber, at hendes barn kommer til at ligne hende, men synes også, at det kunne være rart, hvis barnet også ligner sin far, så hun kan få et indtryk af, hvem faderen er.
– Da jeg blev gravid, kunne jeg ikke få en åben donor, som er en mand, der har skrevet under på, at barnet må kontakte ham, når det er 18 år. Det ville jeg helt sikkert have valgt.

Omverdenens reaktioner
Lene har været åben om sit projekt over for alle. Og reaktionerne har været alt fra beundring og opbakning til sure kommentarer om egoisme og uansvarlighed over for barnet.
– Jeg undrer mig lidt over, at der er så mange reaktioner på, at jeg bevidst vælger at være alenemor. Hvad er forskellen på at få et barn med en donor og at få det med en tilfældig mand i byen? Der vil jeg også kunne ende som enlig mor. Det var da værre, hvis jeg fik et barn med en mand, som ikke vil se det. Med en donor kan jeg i det mindste forklare mit barn, at selvom jeg ikke ved, hvem ”far” er, så er jeg helt sikker på, at han ville elske det, hvis han kendte det. Og på et eller andet tidspunkt bliver det vel så normalt, at der også kommer børnebøger, som handler om donorbørn, siger hun. 

Fra Femina.dk

Læs også på Femina.dk:
Utroskab er ren nødværge
Sådan læser du varedeklarationen på dine skønhedsprodukter
Motion på høje hæle